John Nielsen
Frivillig i butikken. Jeg er flyttet til Svendborg fra Århus i 2023. Er oprindeligt fra Esbjerg, men har boet i Århus fra 1971. Havde kort min gang på universitetet for siden at arbejde på havnen i Århus som havnearbejder i 42 år. Mine interesser er fordelt ligeligt mellem kajakroning, golf og musik. Musikken især som lyttende, da det band jeg spiller med ligger stille pt.
Min musiksmag er bred og vidt favnende. Dog fylder rock, folk, jazz og klassisk (hovedsageligt Wagner) mest. Da Beatles og Rolling Stones kom frem, valgte jeg Stones-siden. Bl.a. dannede vi i Esbjerg et band, The Shingles ( i betydning småsten), og blev bekræftet i valget ved en Stones koncert den 9. sep. 1970 i Vejlby-Risskov hallen.

Hvilken plade ville du tage med på en øde ø?
Det er ikke nemt. “Ringen” fylder for meget, så det blive nok Carl Orff, Carmina Burana.

Hvilken plade er din favorit lige nu?
Airbags X

Første LP
Det var nok en Stones plade, dog er den mest skelsættende Pink Floyds The Piper at the Gates of Dawn.

Hvilken plade er din Guilty Pleasure? (den musik, du er lidt flov over at elske)

I mange år havde jeg en svaghed for trioen Peter, Paul and Mary. Lige nu er det nok begejstringen for at høre Rammstein til trods for Till Lindemann’s idiotiske handliger.

Det vidste du ikke om John

Det er helt åbenbart, at jeg ikke er en alvidende musiknørd. Og jeg må nok indrømme, at det nok forbliver sådan. Men jeg er fuld af beundring over den viden, der er i foreningen Vinylen. Hver gang jeg er i butikken, lærer jeg noget nyt om diverse musikere, bands og deres musik. (Vi synes nu, at John er ret godt orienteret og har styr på sin musikhistorie 😉 Kh Vinylen)