Brugte plader
Vi har et varieret udvalg af brugte plader. Her kan du både finde sjældne udgivelser og gode klassikere som second hand. Gå på opdagelse og find finurlige plader, du ikke viste eksisterede, eller den vinyl du havde ledt efter i årevis. Vi har brugte vinylplader fra de fleste årtier.
Vi gør os umage for at have et spændende udbud i brugtpladeafdelingen. Vinylens second hand plader er taget i kommission. Det betyder, at vi sælger pladerne for privatpersoner, hvor Vinylen og ejeren får hver en procentdel af salget .
Har du en spændende pladesamling, som du ønsker hjælp til at sælge, kan du kontakte os til en indledende snak. Så vurderer vores ekspert i brugte plader, om vi kan sælge dem i vores butik.
Vi køber ikke samlinger, men kan have dem i kommission efter aftale.
Skal vi tage dine plader i kommission?
Her er en guide og lidt forklaring til dig, som overvejer at lade os sælge dine plader:
- Vi køber ikke samlinger, men sælger dem som kommissionssalg.
- Fordelen ved kommissionssalg er, at du får flere penge for dine plader, end ved at sælge samlingen i en samlet “pakke”.
- Ulempen er, at du skal vente på dine penge, til pladerne er solgt.
Vi vil selvfølgelig gerne vide lidt om, hvilke plader du har:
- Hvor mange (ca.)
- Hvad stand er de i ??
- Hvad er det for type musik ??
Vi er generelt ikke meget for at tage schlagermusik, klassisk musik, “Absolut music” og lignende masseproducerede compilations. Vi har også svært ved at sælge dansk pop/rock fra 80 og 90’erne
Til gengæld er vi helt vilde med klassisk rock, progressiv rock, gammelt dansk rock, syrerock og lignende.
Du kan eventuelt hjælpe os ved at du laver en lille video med din telefon, hvor du bladrer pladerne igennem – eller en del af dem, hvis der er mange.
På den måde er det lettere at få et overblik over, om det er noget, vi skal snakke videre om.
Hvis du vælger at sælge dine plader hos os, får du tilsendt en overskuelig guide for næste step til at få dig oprettet i vores system.
Kontakt Kim Melchiorsen på kim@vinylen.dk
