Den øde ø: Niels Chr. Bie

Hvordan vælger man sine øde øplader? For mig er det plader som når jeg hører dem, gør at jeg kommer i en helt bestemt stemning. Det er plader, der fører en andre steder hen; hvor var jeg, da jeg hørte denne plade første gang?

Jeg er en sucker for god rockmusik. Elsker næsten alle de store klassiske rockplader, mange udsendt før jeg blev født. Jeg er dog åben for ny musik. At opdage nye bands er også spændende.

Jeg er stor Beatlesfan, men har valgt ikke at medtage nogle plader fra dem; for hvordan skal vælge blandt dem?

Midnight Oil: 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

En ganske ung mand rejste i 1985 på udveksling til Australien. Det ophold satte store spor hos mig. Jeg lærte også nyt musik fra Down Underat kende heri blandt Midnight Oil. Oplevede Midnight Oil live sammen med venner fra High School og jeg var solgt og er det stadig vild med Midnight Oil og dette fantastiske album.

Pearl Jam: Yield

Det var i år 2000, på grund af Roskilde ulykken, at jeg fik øjnene op for Pearl Jam. Kendte lidt til dem fra 90érne med deres store hits. Selvfølgelig er deres første 3 plader fantastiske, men dette deres femte album er for mig deres bedste. Fra helt fantastiske rockere, Brain of J til smukke stille sange helt i Beatles-klassen Wishlist og All Those Yesterdays mm. Elsker forsanger Eddie Vedders vokal, som jeg mener er en af rockens bedste

Jimi Hendrix: Electric Ladyland

I min barndom fik vi tudet ørene fulde om at Jimis musik var noget larm. Heldigvis dannede jeg mening om min egen Jimis musik senere. På dette album viser Jimi at han er den største guitarist og at han også var en stor sangskriver. På pladen findes den bedste coverversion der er lavet nemlig en version af Dylans All Along The Watchtower. Genialt dobbeltalbum som jeg tit vender tilbage til.

Jethro Tull: Stand Up

Min kærlighed til dette album er stor. Første sang jeg hørte noget herfra var A New Day Yesterday. At bringe tværfløjte ind i rockmusikken som Jethro Tull gjorde var unikt. Albummet emmer at hygge og leder tankerne tilbage til slut 60érne i England bla. fordi musikken er brugt til tv-serien ”Store og Små Syndere”.

Paul McCartney and Wings: Band On The Run

Dette album er i mine øjne perfekt, på trods af alle de problemer der var ved indspilningen. Pladen viser, hvor stor en sangskriver/musiker Paul er. Paul første udgivelser efter Beatlesbruddet er rimelige, men Band On The Run hans femte er for mig første gang hans mesterværk.

Radiohead: The Bends

Det var i 1997 at Radiohead slog i gennem for alvor med OK Computer det 3. album med Radiohead. Radioheads andet album The Bends er dog en tak bedre med fede guitariffs og melankolske sange med Thom Yorke melankolske vokal.

Led Zeppelin: Led Zeppelin

For mig er dette Led Zeppelins bedste album. Dette højtpotente rockband spillede en koncert for Danmarks radio lige efter de var blevet dannet med numre fra Led Zep 1, så fedt.
Musikken på albummet er rå blues rock som rammer en lige i fjæset.

Neil Young: Zuma

Denne plade som indeholder bla. nummeret Cortez The Killer, Dangerbird mm. Sangene på herpå viser hvilken fabelagtigt guitarist Neil er.
Måske ikke Neils meste kendte album, men for mig har det en speciel plads.

Bob Mould: Black Sheet Of Rain

Bob Mould er en amerikansk singer/songwriter som gør sig mest i støjrockgenren. I 80érne var han en del af trioen Hüsker Du, som blev opløst slut 80érne. Dette hans andet soloalbum viser en mørk side af Bob. Den gode melodi ligger under de rå guitarer.

John Lennon: Plastic Ono Band

Johns klart bedste album, hvor han krænger sin sjæl ud. Det er råt, det er bart, det er enkelt, det er kompliceret, det er navleskuende og ærligt, ganske enkelt fantastisk. Kan være et svært album at høre fra start til slut. Et helt specielt album for mig.