Henrik Ditlevsen, frivillig i butikken

Jeg er flyttet til Svendborg 1.6.2026 efter at have levet i og omkring København i 68 år. Og jeg har ikke fortrudt det.  Min første plade var en Beatles single, og Beatles er stadig et af de største bands i min bog. Siden gymnasietiden har jeg været kæmpe Genesis fan, selvom det blev lidt svært efter at der gik for megen pop i den.

Jeg elsker pladebutikker, både dem jeg aldrig har været i før, og dem jeg kan være stamkunde i. Jeg er altid på udkig efter spændende og lidt anderledes musik, musik må gerne have en kant.

Hvilken plade ville du tage med på en øde ø?
The Beatles, Abbey Road. For mig er det deres største album, side 2 er helt fantastisk.