Palle Ejsing Drost
Butiksleder i Vinylen. Pensioneret lærer. Har altid elsket at undervise og (nok mest andre) lider stadig under at skulle formidle alt, hvad jeg ved videre – også til folk, der er ligeglade. Jeg har rejst meget og elsker stadig at gøre det.
Jeg hørte Beatles i Jørgen Mylius’ ”Efter Skoletid” på den grønne transistor fra ca. 1964 og frem. Om aftenen på mit værelse stillede jeg ind på Radio Luxembourg og sugede til mig af tidens beat-musik fra England og USA.
Musik har hjulpet mig med at forstå såvel verden omkring mig som andre mennesker. Jeg har en stor forkærlighed for Amerikana – der må gerne sidde ørkensand mellem tænderne, når jeg har lyttet. Musikken skal tale til både mit hoved og min krop. Teksten er ofte helt vigtig for mig. ”Three chords and the truth” taler direkte til mig.
Den øde ø:
Det umulige valg, men The Doors’ debutplade. Den er med helt til ”The End”. Kan ikke forestille mig en verden uden den.
Favorit lige nu:
Op til jul var det Smith & Burrows – Funny Looking Angels. Mørk og smuk decembermusik. Før jul hørte jeg Charles Lloyd & The Marvels feat/Lucinda Williams – Vanished Gardens.
Første LP:
The Doors – The Doors.
Guilty Pleasure (den musik du er lidt flov over at elske)
Jeg tør godt stå ved alt, jeg spiller. Jeg er dog blevet kigget mærkeligt på, når jeg har nævnt, at jeg elsker Skeeter Davis – The End of the World fra 1962. Jeg er også stadig dybt forelsket i ALT, Judy Garland har sunget.
Det vidste du ikke om Palle:
Har jammet guitar med Niels Skousen natten efter koncerten på torvet i 1971, hvor han overnattede i Rudkøbing. Han var ikke meget bedre end mig. Han kan bare ikke selv huske det 🙂
Har en indre indianer, jeg har for lidt kontakt med. Ugh …